Birkegaarden Vinimport

Weingut Zur Schwane

2019 Silvaner Am Lumpen GG, Weingut Zur Schwane, Franken

Denne GG fra Volkacher Ratsherr er en intens og struktureret Silvaner. En dyb, krydret mineralitet, noter af modne gule æbler og friske urter, samt en imponerende længde. En stor, tør hvidvin med fasthed og bid, skabt til det bedre køkken.

Tilbud – 160 kr.

(før 205 kr.)

Druer/typeHvidvin på 100% Silvaner
Region/LandVolkach, Franken – Tyskland
Producent/WinemakerWeingut Zur Schwane / Ralf & Eva Pfaff-Duker
Produktionsmetode
Vinmark/jordbundVolkacher Ratsherr / Muschelkalk, lermuld og sand
Flasker fremstilletN/A
CertificeringerVPD
Alkohol13,5%

Vinen har sit ophav på vinmarken Volkacher Ratsherr, der ligger smukt placeret i hjertet af ”Mainschleife” ved floden Main. Denne sydvendte skråning nyder godt af mange solskinstimer, hvilket sikrer druerne en optimal modning. Jordbunden er, ligesom hos storebroderen (Am Lumpen), domineret af den for området så berømte Muschelkalk, men her ofte med lag af lermuld og sand, som bidrager til en lidt mere åben og frugtbar stil. Hvor ”Lump”-marken er dramatisk stejl og mineralsk intens, byder Ratsherr på et terroir, der fremelsker en mere imødekommende og generøs side af Silvaner-druen, dog uden at miste den kalkede rygrad.

Hos Zur Schwane får denne vin lov at gære og modne langsomt på store træfade (Stückfass). Kontakten med gæren og træets mikro-oxidation er afgørende her; det sliber kanterne til og integrerer syren, men bevarer samtidig den “tannin-struktur” og det faste greb, som kendetegner en stor Silvaner fra dette terroir.

Smagsmæssigt adskiller Ratsherr GG sig ofte fra Lump ved at være mere urtet og krydret i profilen. 2019-årgangen byder på en kompleks duft af gule æbler, grapefrugt, våde sten og friskhakkede urter (tænk salvie eller mynte). I munden er vinen tør og har en fantastisk “phenoliske” struktur – det vil sige, at man fornemmer et let, behageligt bid fra drueskallerne, som giver vinen rygrad. Det er en atletisk og spændstig vin med en saltet, mineralsk finish, der gør den genial til retter med tekstur, som f.eks. stegt pighvar, gris med sprød svær eller retter med kål og rodfrugter.

I 2026 er vinen er på sit absolut højeste ift. balance mellem den friske syre og udviklede smagnoter, der skaber en fantastisk dybde og kompleksitet i vinen.


Minder om